Kom og oplev
Norlys inviterer indenfor
Oplev den permanente udstilling i Karlsgårdeværket og gå med på en guidet tur i produktionsbygningerne og turbinehallen, hvor entusiastiske historiefortællere øser ud af deres store viden om værket.
Slip dit indre legebarn løs og hop med MOT G&U
Mot G&U giver en intro til Jump. Her får du både pulsen op, koordineret dine bevægelser og kommer i form OG rørt dine lattermuskler, mens du hopper på trampoliner. Alle kan være med. Voksne bliver som børn igen – what’s not to like?
Spil petanque med DGI
Kan du ramme grisen? Det er den lille trækugle, som vi forsøger at kaste vores kugler tæt på, når vi spiller petanque. Hele familien – store som små – kan dyste på banen. Kom og prøv!
Happy Footstep byder op til linedance
Oplev ren livsglæde, når Happy Footstep taktfast til musikken guider dig igennem linedancens første trin. Det er både sjovt og udfordrende. Kom og vær med!
Det nye sort: Disc Golf
Esbjerg Disc Golf Klub bygger en bane med mobile kurve. Du kan låne discs af klubben og medlemmerne giver en introduktion til den nye populære sport. Få discen i kurven på forskellige distancer. Kom og vær med – det er for hele familien! Hvem kan få discen i kurven på færrest kast?
Dans med Ølgod Folkedansere kl. 10.30 og kl.12.00
Ølgod Folkedansere er en flok glade mennesker, som danser ved Karlsgårdeværket. Kom og nyd den gode musik og se de gamle danse eller træd dansen med folkedanserne.
Folkedans er en glad og sund motion for alle. I dansen glemmes hverdagens små problemer og smilene breder sig i ansigterne.
Historisk Samfund For Ribe Amt
Historisk Samfund for Ribe Amt afholder foredrag og arrangementer rundt omkring i hele det gamle amt. Foreningen udsender årligt en bog til medlemmerne med en broget buket af ny og gamle, spændende historier fra området skrevet af helt almindelige mennesker.
Nygård Ismejeri
Skovlund Friskole sælger is sammen med Nygård Ismejeri ved Karlsgårdeværket. Her kan du købe en lækker flødeis is fra Nygård Ismejeris egen produktion.
Karlsgårde Caféen
I finder Karlsgårde Caféen ved Karlsgårdeværket, hvor der byder på mad og drikke. Warwik Bryghus står for udskænkningen og fortæller den gode historie om ølbrygning.

Norlys åbner dørene for den permanente udstilling i Karlsgårdeværket. Gå ikke glip af en guidet tur i produktionsbygningerne og turbinehallen, hvor entusiastiske historiefortællere øser ud af deres store viden om værket.